Teposer

Drikker du vildt meget te og har en masse teposer liggende, som du ikke ved, hvad du skal stille op med? Vi ved det. Måske ved du det også, men har bare ikke fået det gjort endnu?

 

Teposer kan alverdens ting. De kan holde på tebrevet, og så kan de forvandle sig til personlige, sirlige og smukke kort, tasker, kurve mm.

De skal bare bruge lidt hjælp - og det er der, at du kommer ind i billedet; du og din tålmodighed. Vi klipper poserne til, folder dem og samler dem i smukke mønstre og farvekombinationer. Det bliver til mange klip og mange fold, så det er ikke for hvem som helst. Kan du finde glæde ved gentagelse og opbygning forenet med tålmodighed og elegance, så er du ganske sikkert en formidabel tepose-magiker.

Der er ikke rammer for, hvad du skal lave. Du bestemmer selv, og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe og inspirere hinanden, mens vi også hygger os i hinandens selskab.

Du skal medbringe: Anvendelige materialer og redskaber. Dobbeltklæbende tape eller lim, karton, saks, lineal evt. nål og stærk tråd. Har du ikke lige drukket en masse te og gemt teposerne, kan man også klippe firkanter af mønstret papir fx origami-eller gavepapir. Man kan også komme langt med kaffeposer og andre farvestrålende papirformer.

Vi anbefaler, at du besøger os og får en snak, inden du formøbler familieformuen på indkøb af materialer og redskaber. Dels kan du se, hvordan vi gør og med hvad vi gør det, og vi kan hjælpe med, hvad du kan anskaffe dig, når vi samtidigt får en snak om teposerne og deres univers.

 

Du er velkommen hos os, uanset om du har klippet og foldet teposer i mange år, eller teknikken er ny og uprøvet for dig. 

 

 

Minigalleri viser medlemmernes egne produktioner:

Klik på det enkelte foto for at se det i fuld størrelse
Klik på  X oppe i venstre hjørne for at vende tilbage til oversigten

 

KONTAKT


Randers og Omegns Husflidsforening
Fritidscentret
Vestergade 15
8900 Randers C

Mail: randers.husflid@gmail.com

CVR: 17942379

Du finder os i Fritidscentret i Vestergade 15, 8900 Randers C. Vi holder til i Kælderen og benytter os af andre lokaler i huset også. Find os i kælderen første gang du besøger os. Der er indgang fra Vestergade og fra Jernbanegade


Medlem af Fora