Quilling

Har du siddet med en håndfuld papirstrimler og flettet dem til en stjerne? Så har du i en eller anden forstand taget de første skridt udi quilling-universet.
Udover at der indgår lim, rullet papir (lidt som de gør med leret, når de skal modellere) og at der er en særlig nål på spil, så er det papir, der er hovedelementet i håndværket, og papirstrimler er omdrejningspunktet (ligesom med stjernen...)
Derfra er der fri leg. Det er ikke altid let at lege, hvis man ikke kender spillereglerne, og er du i tvivl er du meget velkommen til at komme forbi i Lerværkstedet tirsdag aften og få en snak om Quilling.
Det er sirligt. Det er smukt. Det er en leg med form, farve og funktion og veje ind til det skønneste udtryk. Måske er målet en lampe(skærm), et par øreringe, skøn årstidsbestemt pynt - måske noget helt andet.
Som med så mange andre ting gælder, at jo mere øvelse, jo lettere er det at forstå materialet. At det måske er nyt for dig, skal ikke afholde dig fra at gå i gang - øvelse gør mester, og vi håber at se dig.
Minigalleri viser medlemmernes egne produktioner:
Klik på det enkelte foto for at se det i fuld størrelse
Klik på X oppe i venstre hjørne for at vende tilbage til oversigten